Ræveslæb træningen har til formål at højne jagthundens standard i den del af dressuren, der omfatter apportering af tungt vildt over stor afstand.
Træningen afvikles i skov eller skovlignende områder, således at hunden skal arbejde selvstændig uden støtte fra sin fører. Der anvendes frosne, men veloptøede ræve. Der tilstræbes at anvende ræve af god kvalitet. I begyndelsen er det en fordel at bruge mindre ræve og derefter trinvis at øge vægten til omkring 7 kg.
Slæbet har en længde på 300m med et knæk ved ca. 100m og 200m. Udlægger slæber ræven hele vejen ud til enden, hvorefter han/hun ligger ræven og fortsætter et god stykke videre og gemmer sig uden dog at miste ræven af syne. Hvis walkie talkie haves, gives der besked til fører om at starte. Udlægger holder øje med om hunden tager ræven korrekt, hvis ikke, kontakter udlægger fører som kan nå at gribe ind.
Føreren må følge sin hund i evt. line i ca.
10m. Hunden skal da herefter selv udrede slæbet og bringe ræven
uden indgriben fra førerens side.
Det er dog tilladt føreren med armbevægelser at tilkendegive sin
position over for hunden, når den er på vej tilbage med ræven.
Ræven afleveres til føreren stående eller siddende.
Krav: Ingen.


Kilde:
Fælles Markprøve Regler for stående hund
Kapitel 13. Ræveslæbsprøve for kontinentale og engelske racer