En schweisshund er til at opspore et stykke klovbærende vildt, som er kommet til skade ved jagt , påkørsel i trafikken eller påkørsel af tog.
Man kan træne en hund i alle aldre og alle racer, men det er lettere jo yngre hunden er.
Find en hvalp efter forældre-hunde som har gode arvelige egenskaber, ved at vælge en hvalp fra forældre-hunde som har bevist deres kunnen, har man altså de bedst forudsætninger for at få en god brugshund.
Vær omhyggelig med at udvælge opdrætter, og kom ud til opdrætteren for at se hvordan hvalpene har det, og i hvilke omgivelser de vokser lever i, samt om de har kontakt med børn og voksne mennesker.
Når man har fundet det kuld hvalpe som man gerne vil have en af, skal man til at se hvilken hvalp man vil have, Man prøver at lave et lille foderslæb. Det vil sige at man kommer lidt opløst foder i en nylonstrømpe for at se hvad for en hvalp der prøver at følge sporet, så tegner det allerede godt.
Bred halsbånd eller en sele
Line på 8 – 12 m af læder eller nylon
Sprøjteflaske eller færtsko
Skind
En hvalp på 8 uger begynder man med at træne med et meget kort foderslæb på ca. 5 – 10 m , efter få dage kan man gøre slæbet længere. Gå aldrig hurtigere frem end hvalpen kan følge med, den skal altid være glad for det.
Nu går man over til at uddrypningspor med okseblod i en sprøjteflaske. Sporet skal ikke være længere end at hvalpen kan udrede det. Ved sporets ende kan man stille foderskålen eller et skind fra et rådyr / krondyr, men husk at have godbid med hvis hvalpen har gjort et godt stykke arbejde.
Hvis hunden er ved at miste interessen , kan man gå over til færtsko, hvor man placerer klove fra kronvildt bag på skoene, så sker det tit at hunden skærper interessen igen.
Som tommelfingerregel kan man regne med at hvalpe på:
6 mdr. kan gå et ca. 300 m spor
9 mdr. kan gå et ca. 450 m spor
12 mdr. kan gå et ca. 600 m spor
osv.
Fra 2 – 4 mdr. alder går hvalpen sporet med det samme.
Fra 4 – 6 mdr. alder kan man vente fra 1 – 4 timer med at gå sporet.
Fra 6 – 9 mdr. alder kan man vente fra 4 – 8 timer med at gå sporet
Fra 9 – 12 mdr. kan man begynde at lave overnatningsspor
Efterhånden som hunden klarer sporene uden problemer, øges sværhedsgraden med længden på sporet og forlænger tiden.
Ved uddrypning med sprøjteflaske bruger man ¼ liter blod til 400 m spor.
Ved færtsko bruger man 1dl. Blod, man kun bruger ½ dl på klovene og ½ dl. til at sprøjte ud, til 400 m spor.
3 timer 400m spor:
Man får anvist anskud stedet som er trampet til, her er der godt med blod og i hvilken retning dyret er flygtet, efter ca. 100 m er der en 90 graders knæk, efter yderlige ca. 100 m er der en sårleje også her er der en hel del blod, sporet forsætter herefter lige ud ca. 100 m , hvor der igen er en 90 graders knæk, sporet er her efter ca. 100 m hvor der ligger et skind fra et rådyr eller krondyr.
Eksempel på spor:
20 timer 400m spor:
Her vil man få at vide at der er en anskydning inden for en areal på 20 x 20 m , man får ikke her at vide hvilken retning dyret er flygtet i, det skal man selv finde ud af. Efter ca. 100 m og igen efter 300 m er der en 90 graders knæk, men i et af knækkene er der lavet en tilbagegang, det vil sige at dommeren går 20 m frem og vender rundt og 20 m tilbage i samme spor, herfra går dommeren 90 grader ud til en af siderne og forsætter ud til skindet, som ligger for enden af sporet.
Eksempel på spor:
Har man bestået de 2 første prøver med 1. pr. kan man forsætte til eliteprøve som er en prøve på 20 timer og 1000 m lang. Herefter en prøve på 40 timer og 1000 m lang spor.
Når vi snakker om hetz af råvildt vil det skadede dyr rejse sig fra et sårleje, her slippes hunden, hvorefter den hetzer dyret for at affange det.
Eller stiller dyret, er det som regel ved kron- eller rådyr. Det vil sige at når man har rejst dyret og slipper hunden til hetz og hunden stiller dyret. Her vil hunden løbe rundt om dyret for at halse, det vil få dyret til at stå stille, så man kan komme til at affange den.
Her er der tre måder det kan gøres på, Bringsel rapportering – frirapportering – totverbellen, men ens for de tre rapporteringsformer er, at hunden fortæller føreren, at det har fundet dyret. Det kan være når man kommer ud til en mose, som er med hængedøn eller et sted hvor der er tæt krat, her slipper man hunden, hvorefter den finder dyret død, vil den fortælle hundeføreren det på den ene eller den anden måde.
Bringselsrapportering:
Vil sige den tager en læderstrop som hænger i halsbåndet i munden, når den kommer ud til dyret. Herefter løber den med læderstroppen i munden tilbage til føreren, for at hente ham og så tilbage igen til dyret med føreren bag efter sig. Det læres bedst ved at holde bringslen hen over et skind, hvorefter hunden tager den i munden, man fjerner sig et stykke og siger til hunden den skal finde dyret, herefter vil hunden sidde ved siden af dyret med bringsel i munden. Efter nogle gange lægger man bringsel ved siden af dyret, når det er ok. Lægger man bringsel under dyret, hunden vil her puffe til dyret for at finde bringsel. Til sidst spænder man bringsel i halsbåndet, hvorefter hunden finder dyret og tage bringsel i munden og kommer tilbage for at hente føreren, herefter følger føreren med hunden ind til dyret.
Frirapportering:
Er næsten lige som bringsel rapportering. Her skal man bare kende sin hund godt for når den har fundet dyret og kommer tilbage for at hente føreren vil den opføre sig på en eller anden måde og det skal den gøre hver gang den finder dyret, herefter følger føreren efter hunden ud til dyret.
Totverbellen:
Vil sige at når hunden har fundet et dødt dyr, skal den vedvarende halse over dyret i 10 min. Herefter kan føreren finde hunden. Det læres bedst ved at man, hver gang hunden får mad derhjemme, skal den halse til den får lov til at spise. Herefter under træningen, stiller man madskålen ved siden af dyret, og den skal igen halse til den for lov til at spise. Til sidst sætter man madskålen under dyret, her vil den halse til føreren fjerner dyret, så den kan spise. I slutningen af træningsperioden, vil hunden lære at halse når den finder dyret.
Links: Schweissprøve regler