Slæb og Apportering

 

Apportering træningens mål er at forhøje jagthundens standart i den vigtige del af dressuren, som opfatter apporteringen og animerer hundeføreren til at arbejde mere med den del af dressuren der ligger efter skuddet.


Krav: Hunden skal kunne apporterer vildt. Hunden skal kunne gå i vand.

 

Træningen indeholder følgende discipliner:

1 - Apportering af kanin efter 250m slæb på mark

2 - Apportering over dybt vand af to ænder, udlagt i siv

3 - Apportering af to duer eller jagtbare hønsefugle, udlagt i høj vegetation

 

Som apporteringsemner anvendes tamduer, vildænder og kaniner. Der anvendes så friske emner som mulig.

 

 

1 - Apportering af kanin

Slæbeterrænet skal være overskueligt. Alle typer af bundvegetation er brugbare.

Slæbet lægges i medvind eller sidevind. Såfremt at slæbet lægges i sidevind, skal strækningen fra første og anden knæk lægges i medvind. Slæbets længde er 250m, og der placeres 3 stokke (ikke flag). Slæbet skal have to knæk på ca. 130 grader. Første stok placeres ved startstedet. Anden stok placeres 20m fra startstedet, hvortil føreren må følge hunden, evt. i line. Efter yderligere 80m i en lige linie lægges første knæk. Efter yderligere 50m lægges anden knæk, om markeres med en tredje stok. Kaninen slæbes derefter i en lige linie 100m. Kaninen aflægges, og udlæggeren fortsætter mindst 40m helst videre ud og placerer sig skjult i terræn.Føreren må under hundens arbejde blive stående ved 20m stokken, og hunden skal derefter selvstændig udrede sporet og apporterer kaninen. Når hunden er på vej tilbage med kaninen, er det tilladt føreren over for hunden at markerer sin placering. Kaninen skal afleveres siddende.

 

 

 

 

2 - Apportering fra vand

To ænder udlægges uset af hunden med en indbyrdes afstand på 30m i siv, i en afstand af 30m fra standpladsen, således at hunden skal svømme mindst 20m over dybt vand for at kunne gennemføre apporteringen. Området, hvor ænderne er udlagt udpeges for føreren. Startstedet afmærkes med to stokke, der afgrænser førerens bevægelsesfrihed til siderne. Stokkende placeres i vandkanten med en indbyrdes afstand af 10m. Efter at have fået lov sender føreren hunden af sted og hunden apporterer ænderne enkeltvis. Afleveringen skal ske ca. 5m fra vandkanten. Hunden skal afleverer siddende.

 

 

 

 

3 - Apportering i høj vegetation

Apporteringen sker fra åbent terræn ind i en tilpas stor ung grankultur eller i tætte løvtræer med høj bundvegetation, evt. en remisse. Tjørne og brombærkrat samt nældebevoksning skal undgås.

To duer udlægges uset af hunden ca. 5m inde i bevoksningen med en indbyrdes afstand på ca. 15m og i en afstand af ca. 30m fra startstedet. Duerne skal udlægges således, at apporteringen foregår i medvind eller skrå sidevind. Området hvor duerne er udlagt, udpeges for føreren. Startstedet afmærkes med to stokke, der afgrænser førerens bevægelsesfrihed til siderne, stokkende placeres med en indbyrdes afstand på 10m. Det er ikke tilladt af føreren at overskride startlinien. Skytten placeres sig ved den ene stok. Under hundens arbejde er det tilladt at dirigerer den med tegn og mådeholdende kommandoer.

Der skydes et skud, før hunden sendes ud for at apporterer den anden due. Hunden skal være ukoblet og forholde sig i ro. Hunden skal afleverer duerne siddende.

 

 

 

 

Kilde:

Fælles Markprøve Regler for stående hund

Kapitel 13. Ræveslæbsprøve for kontinentale og engelske racer